Sammen med min faste akkompagnatør, Ellen Refstrup, så har jeg udgivet 2 CDer med dansk musik på pladeselskabet Danacord.

Hvis du har lyst til at erhverve en, så kan de købes her.

21 Sange og duetter af Henrik Rung & Frederik Rung.
Både far, Henrik Rung, og søn, Frederik Rung, havde stor betydning for dansk musikliv i det 19. århundrede gennem deres musikalske kompositioner og deres arbejde på Det Kongelige Teater og i Cæciliaforeningen, hvor de begge ledede mange koncertopførelser af danske og udenlandske værker.
Deres egen musik er siden gledet lidt i glemmebogen og kun enkelte af Henrik Rungs sange og guitarkompositioner findes i moderne indspilninger, mens stort set ingen af Frederik Rungs værker findes indspillet.

For at genoplive dette repertoire har vi indspillet en CD med sange og duetter af de to komponister, så de gamle noder igen kan høres i klingende form. Teksterne er af bl.a. H.C. Andersen, Christian Winther og Thor Lange.

Antal

CDen indenholder 21 sange og duetter af Heise, Kuhlau, Barnekow og Bechgaard.
Alt sammen dejlig dansk romantisk musik for sang og klaver, der nu for første gang forefindes indspillet på CD.

Antal

 

Fortrydelsesret
  1. I henhold til forbrugeraftaleloven har du som forbruger ret til at returnere cd'en senest 14 dage efter modtagelsen, hvis du fortryder købet. I så fald tilbagebetaler vi hele varens pris og alle omkostninger forbundet med salget og forsendelsen, hvis du allerede har indbetalt den medfølgende faktura.
  2. Fortrydelsesretten er betinget af at forseglingen på cd'en ikke er brudt.
  3. I tilfælde af returnering beder vi dig oplyse dit navn og din adresse, ordre nr., samt reg.nr. og konto nr. til din bank.
  4. Cd'en sendes retur til: Erik Bekker Hansen, Bavnbjergvej 19, 7100 Vejle.
    Du skal selv betale for omkostningerne ved returneringen.