Anmeldelser

Lidt af det er blevet skrevet om mig i diverse aviser mm..

 

Bach: Juleoratoriet kantate 1-3,
Viborg Domkirke, 29. november 2015
Tenoren Erik Bekker Hansen var som evangelist driftsikker og tydelig, og frem for alt ukrukket og ligefrem. En rigtig god fortæller, som holdt den røde tråd igennem hele opførelsen.
Viborg Stifts Folkeblad d. 30. november 2015

Nytårskoncert, Operettens Perler
Aalborg Symfoniorkester, 11. januar 2015
Erik Bekker Hansens tenor klarede sig nydeligt igennem bravourarien med højtonernes udsathed "Dein ist mein ganzes Herz" fra Smilets Land".
Jens Henneberg
Nordjyske Stiftstidende d. 12. januar 2015

 

Don Quichotte ,Den Jyske Opera, august 2014
Stimmlich wie darstellerisch ausgewogen war das übrige Ensemble. Erik Bekker Hansen und Robert Bøgelund Vinther als zwei Freunde Dulcineas.
Harald Lacina
Online Merker d. 19. august 2014

Lucia di Lammermoor,Den Jyske Opera, marts 2014
... der synges som en aften på de største steder i verden. Man tror knap sine øren.
Lars Møller spiller den stivsindede storebror med knivskarpt jakkesæt og sideskilning a la kostskole. Jakob Christian Zethner er så familiens præst med stentorrøst og medfølende moral.
Man kan heller ikke sætte mange fingre på Erik Bekker Hansen og Robert Bøgelund Vinther i de øvrige biroller.
Søren Schauser
Berlingske d. 5. april 2014

Lucia di Lammermoor,Den Jyske Opera, marts 2014
Lucias bror, barytonen Enrico, har brug for at genvinde anseelse og magt i samfundet, og det kan han ved at søsteren gifter sig med den indflydelsesrige Arturo, som Donizetti ikke gav så meget at synge. Desværre må man tilføje, for Erik Bekker Hansen gjorde det godt, og man gerne ville have hørt mere i en mulig tenordyst mellem ham og tenorelsker Edgardo.
John Christiansen
jcklassisk.dk d. 6. marts 2014

 

Tenor and Soprano Duet Recital,
Edinburgh Fringe, 25. august 2012
Wheatly and Hansen’s repertoire was a difficult one and the two singers approached it with due caution. Their facility with the different languages (they sang everything from Fauré to Schumann’s heavy German In der Nacht, Op. 74/4) was complemented by a technical proficiency that was by no means dry or boring. Wheatley’s voice was thick and creamy and Hansen performed with a convincing expressiveness that gave a beautiful view into the sense behind his sound.
Aliya Ram
BroadwayBaby.com d. 30. august 2012

Liedkoncert i Hjørring Musikforening,
6. november 2011

Stærkest i koncerten stod Peter A. Heise og Carl Nielsen. Mere isnende kold, end Carl Nielsen gør det, kan Irmelin Roses erotiske univers næppe beskrives. Erik Bekker Hansen havde glimrende fat i denne kulde, og han pointerede også smerten i det elegiske digt ”Det bødes der for i mange Aar”. Henrik Rungs tre italienske folkeviser diverterede Gertrud Lei og Erik Bekker Hansen publikum med med stor succes.
Jens Henneberg
Nordjyske Stiftstidende d. 10. november 2011
 

Liedkoncert i Nordjysk Sangselskab,
20. september 2009

Erik Bekker Hansen sluttede denne første koncert af i selskab med pianisten Ellen Refstrup, også han med et rent fransk program. I Debussys stemningsmættede ”Fetes galantes 1” afstemte de tilsammen liederne i organiske strømme med hypnotiserende smukke klangflader. Poulencs ”Cocardes” blev til gengæld en overlegen humoristisk leg med musikalske og mimiske virkemidler i de vrøvlede sange, som var en del af komponistgruppen ”Les Six's” opgør med impressionismens tågede klangunivers. Også Erik Saties sange, ”Lydions”, hører til i denne kategori, vrisne, humoristiske og koncentrerede miniaturer, leveret med scenisk nærvær og musikalsk overskud.
Tore Mortensen
Nordjyske Stiftstidende d. 22. september 2009

 

Henrik Rung: Slaget ved Fredericia
6. juli 2008

Erik Bekker Hansen, tenor, og Niels Jørgen Tranberg, bas, havde stemmer, der matchede værkets nationalromantiske klang helt vidunderligt. Stilsikker artikulation og frasering - også når de reciterede. Malmfulde stemmer, der lod sig forme, så fine nuancer kunne opstå og lokke til aktiv lytten og medleven.
Lars Zachariassen
Fredericia Dagblad
7. juli 2008

Carmina Burana u.l.a. Frode Lovmand
27. april 2008

Tenoren Erik Bekker Hansen sang med uforlignelig mimik en meget morsom og velartikuleret udgave af "Den stegte svanes sang".
Anders Gjedsted
Midtjyllands Avis d. 28. april 2008

Carmina Burana u.l.a. Flemming Vistisen
31. oktober 2006

De tre solister var glimrende: (...) Erik Bekker Hansen viste en bemærkelsesværdig fin tenorhøjde.
John Christiansen
Jyllands-Posten d. 2. november 2006

Helt balstyrig var tenoren Erik Bekker, som i "Den stegte svanes sang" præsterede en sjældent hørt klangfuld falset og dertil underspillede så tilpas, at kluklatteren måtte brede sig blandt publikum.
Jens Chr. Hansen
Viborg Stifts Folkeblad d. 1. november 2006

Baggårdsopera med Aarhus KammerOpera
7. september 2006

I tre afdelinger sang de kendte arier, duetter og en enkelt kvartet fra "La Traviata" og "Don Carlos" af Verdi og fra Donizettis "Don Pasquale" og "Elskovsdrikken". Sopranen Inger Aarup var både Violetta og Elisabeth med flot klang og dramatisk presence, sekunderet af den fine tenor Erik Bekker i Alfredos parti. (...) Erik Bekker benyttede lejligheden til at supplere med Una furtiva lagrima fra "Elskovsdrikken". Det gjorde han rigtig udmærket.
Ole Straarup
Århus Stiftstidende d. 9. september 2006

Engelsk koncert med Nordjysk Sangselskab
24. september 2005

Tenoren Erik Bekker Hansen var indkaldt til, sammen med pianisten Anne Marie Fog, at tage sig af Brittens italienske ”Seven Sonnets of Michelangelo” fra 1940´erne. Brittens kunstlieder rummer langt større dramatisk spændvidde end folkeviserepertoiret, og Bekker Hansens smidige tenor kom ud i alle afkroge af det udtryksmæssige og musikalske, hvor Fog som lydhør akkompagnatør leverede en præcis klangbund for sonnetternes store følelsesmæssige udsving. 
Tore Mortensen
Nordjyske Stiftstidende d. 26. september 2005

Three Sisters Who Are Not Sisters med Aarhus KammerOpera
okt. 2004

Aarhus KammerOpera har udviklet sig til at være en væsentlig bidragyder til den århusianske operascene. (...) De fem sangere med operachefen Erik Bekker Hansen og Inger Aarup i spidsen bidrager til en overraskende god forestilling. 
John Christiansen
JP Århus d. 16. oktober 2004